Kopier mig!



definition, fremtidsencyklopædisk*

Kopimi (fra "copy me", kopiér mig). På den ene side en opfordring, hvis oprindelse stammer fra et dansende barns råb. På den anden side betegnelsen for en livsform, animeret af lysten til at kopiere og blive kopieret.

Kopimi adskiller sig fra såvel copyright, den moral der forfægter at kopiering bør begrænses med retslige midler, som fra copyleft, den bevægelse der med retslige midler forsøger at udfærdige formelle tilladelser for kopiering. Kopimi er ikke en licens. Det er en opfordring og en livsform, der heller ikke skal blandes sammen med en fetisch for selve teknikken som gør kopiering mulig i stor skala.

Paradoksalt nok tenderer tilhængere af såvel copyright som copyleft i kunstnerisk henseende til at favorisere netop den slags slutprodukter, der i den tekniske reproducerbarheds tidsalder er blevet påfaldende lette at kopiere. Tilhængere af kopimi, på den anden side, vægter hellere de tids- og stedspecifikke situationer, der næsten er umulige at kopiere i sin helhed. Opfordringen "kopimi" bliver således ikke en opfordring til identisk gentagelse, men i stedet til udvælgelse, til modifikation og til at skabe nye situationer og rammer for kopering.

Kopimis tilhængere mener at kopiering er det, der ligger til grund for såvel sprog og musik, såvel som dans og erotik. Således betragter de copyright, med dess ambition om at give individuelle ophavsmænd vetoret over kopieringen, som en grinagtig umulighed.

Af og til forekommer begrebet "kopimisme" (se fx den religiøse sammenslutning Det Missionerende Kopimistsamfund, de talrige krigserklæringer, der er blevet rettet mod påståede fjender af kopimismen, eller den svovlosende pamflet Kopimismens kopiering [2003], hvor Luca & Trost plæderer for at kopimismen er nødt til, at undvige at reducere sig til en mekanisk gentagelse af visse metoder, som fx fildelingsnetværk eller remixmetoden). Dog mener andre at kopimis udnævnelse til en -isme er et værk af dens fjender.

Til sagen hører at kopimis tilhængere hidtils aldrig har formuleret sin lære i egne ord, men kun præsenteret den via kopierede og let modifierede beskrivelser af helt andre bevægelser, ikke sjældent skrevet ud fra et direkte antagonistisk perspektiv, på en måde der har fået kopimi til at fremstå i ufordelagtigt lys. Antikopimismen fremstår således i høj grad som en kopimistisk konstruktion.

Som vedtaget symbol for kopimi gælder billedet af en pyramide, indeholdende bogstavet 'K'.

kopi
+


kult








Mystisk kopimi*

For at begynde med det grundlæggende: tilhængere af mystisk kopimi dyrker kopiering. De tilbeder det at kopiere, ikke den information der kopieres. Kopiering er den livskraft, der skaber, frembringer og forandrer vores fælles kultur.

Kopieringsmystikere værner ikke om kopiering for dens evne til at opfange og akkumulere værdi, denne universelle ækvivalens der gør alt sammenligneligt med alt andet og derfor ødelægger verdeners særlighed. Tilhængere af mystisk kopimi afskyr alle forestillinger om tings “værdi”. Deres religiøse fællesskaber bygger derimod på ritualer, hvor der ofte forekommer enorm “spild” af værdi. Det er netop ved at spilde værdi og kopieringens tilbøjelighed til at mangfoldiggøre verdener, der alle bliver særegne.
Disse ritualer – hvor værdi spildes og verdener mangfoldiggøres – tager ofte form af fx musik, ofringer, energiudladninger, fri tale udøvet uden mål (palaver), festmåltider og anden madspild, sang, vandalisme, betingelsesløs (dvs. “værdiløs”) kærlighed, helbredelse, eventyr, sorg, latter, erotik, sabotage.

Mystisk kopimi finder sit teologiske grundlag i kopimismens apokryfe skrifter hos Piratbyrån og til dels de senere smittontologikere.

Det mystiske element kredser om to tanker.På den ene side, at alt består af kopier: “I begyndelsen var kopien”, lyder det hos mystiske kopieringsfundamentalister. På den anden side, at det er umuligt at vide hvad kopiering overhovedet er eller kan være.

Kopiering er derfor objekt for utallige teologiske og spekulative undersøgelser. Er det fx sådan at selv monotone gentagelser af det samme altid indeholder noget nyt? Er kopiering altid godt (kopimis omvendte teodicé)? Hvis alt er kopierer, hvordan kan verden så opnå konsistens og kontinuitet?

Med spørgsmål som disse, forsøger tilhængerne af mystisk kopimi, at ændre radikalt på sin opfattelse af kopiering (verden).
For de missionske dele af kopieringsmystikerne handler det først og fremmest om at mangfoldiggøre kopimi som etisk disposition Udtrykket "kopimi" henviser ikke bare til de objekter som vi ønsker andre at kopiere, men også til opfordringen selv: "kopiér dette forholdningssæt!"